Hundetræning

Hundetræning generelt

Hundetræning

I undermenuerne (i rullemenuen i venstre spalte ved hundetræning) finder du mere specifikke muligheder for hundetræning i form af kursusbeskrivelser for dig og din hund. Her er lidt om hundetræning overordnet.

Vi ser gerne at hele familien deltager – også børnene

  • Tror vovse at cykler, joggere, katte, biler skal jagtes?
  • Vil vovse slås med andre hunde?
  • Hvem går tur med hvem?
  • Kan det tænkes at vovse er døv eller trodsig?
  • Hvem er mest verbal – du eller din vovseven?
  • Står vovse mere på bagbenene end på alle 4 poter?
  • “Bider” vovse sig fat i alt og alle?
  • Eller vil du forebygge alt dette?

Hundetræning er først og fremmest med vægt på forebyggelse af forudsigelige adfærdsproblemer ved at vi fokuserer på både hunden og din indbyrdes relation. Jeg hjælper således dig og hunden i form af nemme, effektive, positive og ikke mindst sjove undervisningsmetoder, herunder brug af klikkeren, som alle familiemedlemmer kan finde ud af – selv børn.

Det primære mål er at:

  • Hunden etablerer en lyst til at gøre det, du gerne vil have vovsen til at gøre.
  • Hunden har gode manerer, så du kan have hunden med overalt i dit eget liv.
  • Hunden spiser ikke din sofa.
  • Hunden gør sig ren, hvor du gerne vil have det.
  • Hunden hopper ikke op.
  • Hunden gøer ikke unødigt.
  • Hunden trækker ikke uhensigtsmæssigt i snoren.
  • Hunden er ikke bange for mennesker, lyde, andre dyr og resten af verden og hviler derfor i sig selv.
  • Hunden vil nyde at blive håndteret, så du kan klippe negle, børste pelsen, se tænder og ører og du lærer at massere din bedste ven.
  • Du lærer noget om hundesprog, indlæring, kontakt, stress, aggression, stimulering, ernæring og relation – kort sagt hvordan man artsfæller på tværs kan leve i fordragelighed og forståelse, således at en hverdag bliver problemløs for jer alle. Da I bor og lever sammen, er det ideelle ægteskab en gensidig positiv relation med et stærkt bånd og ikke et chef/ansat forhold.
  • Når både hund og vovse menneskeven fungerer hver især – og sammen. Alle aldre.

Hundetræning

Hundetræning og Hundesprog

Jeg arbejder ud fra opdateret og ny viden, men ikke mindst efter egen erfaring og derfor har jeg en positiv tilgang.

Det er vigtigt også at være konsekvent i sin træning af hunden, for derved vil hunden finde tryghed blandt mennesker og få tillid og respekt for dig.

Begge aspekter er vigtige i forholdet mellem hund og dig. Det skaber harmoni hos begge parter og der vil ikke ske så mange misforståelser.

Børne- og hundeopdragelse er meget lig hinanden. Vi bruger hundens eget sprog til at kommunikere med. Du sender signaler, som minder om hundens eget sprog.

Derfor bliver der en fantastisk kontakt og samarbejde med din hund ved at bruge hundens eget sprog.

Ofte misforstår vore hunde os af den simple grund, at vi taler hvert sit sprog.

Vi ser individuelt på hver hund for at se på din hunds potentiale og gode egenskaber, så du får mest ud af træningen.

Der er selvfølgelig også den basale træning, der gælder for alle.

Kurserne er med til at forebygge evt. senere adfærdsproblemer hos hunden og aflære  hunden sine unoder og dermed få nogle sunde og gode vaner.

Det gælder om at give din hund selvtillid, så vil træningen blive, som en leg.

De primære uønskede adfærdsmønstre er at hoppe op, ikke komme, når I kalder, bide for hårdt i hvalpestadiet, evt. tygge ting i stykker, have separationsangst, urenlighed, gøen af fremmede. Alle disse emner vil blive gennemgået både teoretisk og praktisk. Derudover de almene lydighedssignaler, såsom sit, dæk, kom, stå, plads, rulle kravle og m.m.

En anden vigtig ting er socialiseringen, som er uoprettelig, hvis ikke hvalpen interagerer med andre hvalpe, især mellem 8. og 12. uge og at dette vedligeholdelse livet igennem.

Hvalpe (2-7 mdr.), unghunde (fra 7 mdr.), letøvede (fra 2 år) og øvede (fra 2 år) hold.

Nu da du har læst om hvad, hvordan og hvorfor:

Er du i tvivl om dette er for dig og din hund? Kontakt mig her

Er du ikke i tvivl og I er klar: se kursusplan og tilmelding her

Se også dine gratis træningsguider her

Hundetræning